Privatlivs- og cookiepolitik

Phonic Ear placerer cookies på din computer for at hjælpe os med at gøre dette websted bedre. Se vores cookiepolitik for at få mere at vide om disse cookies. Brug af dette websted bekræfter din accept af disse cookies.

Phonic Ears historie


Phonic Ears historie går tilbage til 1907, hvor grundlæggeren af Oticon, Hans Demant, solgte sit første såkaldt særlige kirkehøreapparat til Jesuskirken i Valby.

Jesuskirken købte det første lydanlæg
Det var brygger Carl Jacobsen, Carlsberg, der lod Jesuskirken på Valby Bakke opføre og i 1907 indkøbte et af de særlige kirkehøreapparater. Salget af de særlige kirkehøreapparater blev starten på Phonic Ears salg af teleslyngeanlæg og lydløsninger til kirker og offentlige rum. 

William Demant træder til
Efter faderens død i 1910 og frem til sin tilbagetrækning i 1968 kørte sønnen William Demant med stor succes kirkeforretningen videre. 

Opkøb af Rastronics
I 1992 opkøbte William Demant Holding (WDH) firmaet Rastronics, en leverandør af hørehjælpemidler, og det blev starten på Phonic Ears kerneforretning; hørehjælpemidler til mennesker med nedsat hørelse. Hørehjælpemidlerne blev solgt under firmanavnet Oticon Lydsystemer A/S og fra 1998 under firmanavnet Logia.

Opkøb af Phonic Ear
Firmanavnet Logia havde en kort levetid. I 1997 opkøbte WDH den amerikanske leverandør af FM- og sound field systemer, Phonic Ear. I 2001 blev Phonic Ears internationale afdeling lagt sammen med Logia, og kimen til et navneskifte fra Logia til Phonic Ear i 2004 var blevet lagt.

100 års jubilæum
I 2007 kunne Phonic Ear fejre 100 års jubilæum. Med over 100 års erfaring og knowhow inden for høre- og lydområdet har vi i dag det bedste fundament for at kunne tilpasse os dine behov både nu og i fremtiden.